Tag et videokig på begivenheden, hvor vi afslørede prismodtagerne af The Bright Idea Award 2020. Det er en dag, vi i Otto Mønsteds Fond husker tilbage på med glæde og ikke mindst stolthed, fordi vi forventer, at vi dermed også bidrager til, at disse unge forskeres lyse ideer bliver til gavn for dansk erhvervsliv i fremtiden.
Årets prismodtagere er Irina Iachina, ph.d.-studerende ved SDU og vinder i kategorien business for hendes forskning med udvikling af kunstig edderkoppesilke og Timothy Jenkins, postdoc fellow på DTU, vinder i kategorien science, for udvikling af en metode til behandling af digoxinforgiftning, der er en hyppig og alvorlig bivirkning i medicinsk behandling af hjerteproblemer.