Udebane er hjemmebane for gæsteprofessor på DTU

Natalie Stingelin fra Atlanta er en af mange gæsteprofessorer, der med støtte fra Otto Mønsteds Fond inviteres til Danmark hvert år.

Tre måneders ophold i Danmark er næsten ved vejs ende for gæsteprofessor Natalie Stingelin fra Atlanta i Georgia, da vi ’Zoom-møder’ hende. Om få dage tjekker hun ind på NTNU Nano i Trondheim, inden flyvingerne igen trækker sydpå mod Schweiz og først efter nytår er hun hjemme i USA.
Natalie Stingelin, professor of Material Science and Engineering fra Georgia Institute of Technology, er en kvinde med fart på. Hun er oftere på rejse og ophold ude i verden end hjemme i Georgia. På grund af COVID19-pandemien har dog hun i en periode på seks måneder været hjemme i U.S.A.
”Så trængte jeg også til en forandring,” siger hun med et smil.

Invitation fra DTU Energy
Den lå heldigvis allerede i kortene takket være en ansøgning om finansiering af tre måneders ophold til Otto Mønsteds Fond fra DTU Energi og hendes vært Jens Wenzel Andreasen. Donationen har gjort det muligt for de to professorer og deres teams at udveksle resultater og drøfte deres fremtidige forskning. Helt på samme måde som mange andre gæsteprofessorer fra store dele af verdenen kommer til Danmark for gensidigt at udveksle forskningsmæssige resultater og udfordringer med danske universiteter.

Professoren fra Atlanta forsker i energiteknologi med fokus på udviklingen af organiske, elektroniske og optiske komponenter baseret på plastik og bioelektronik. Hun forsker i blandt andet fremstilling af ultratynde og næsten gennemsigtige solceller. De kan derfor anvendes som belægning på vinduer og lade bestemte dele af sollyset passere f.eks. til gavn for planterne i et drivhus, mens der samtidig produceres energi til bygningen.

På DTU har Natalie givet forelæsninger, deltaget i de løbende møder sammen med hendes vært under opholdet og været aktiv i instituttets fjernundervisning. Der har også været tid til at komme bredt ud i forskningslandskabet med besøg på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i Sønderborg.

Nemt at falde til
Det er ikke første gang Natalie Stingelin besøger Danmark. Hun har ved et par tidligere lejligheder været i København 1-2 dage i forbindelse med konferencer. Her har hun blandt mødt nogle af de studerende og hendes værtprofessor på DTU.

”Konferencerne har stor betydning for vores internationale netværk, og de studerende, som jeg tidligere har mødt ved konferencer, har gjort det nemt for mig at falde godt til. De har været hjælpsomme med praktiske ting og det er meget gavnligt at have nogle relationer på forhånd, selvom alt generelt har været fint organiseret,” siger Natalie Stingelin.

DTU har hjulpet med at finde en lejlighed i Nyhavn og den centrale placering har været et godt udgangspunkt for at opleve byen.
”Jeg har oplevet en masse på lange gåture og vejret har været fantastisk. Ofte har jeg kunnet tage min laptop med mig og har siddet i solen og arbejdet. Jeg har virkelig nydt at være her i en længere periode.”

Natalie Stingelin.

Kort om Natalie Stingelin
Uddannet 1997 i Materials Science fra ETH Zurich. ETH Zurich Medal for hendes PhD thesis, 2001.
Research Associate Philips Research Lab, 2003
Research Associate University of Cambridge and Queen Mary University of London.
Established Center for Plastic Electronics at Imperial College London supported by EPSRC.
Co-lead Engineering and Physical Science research Council Centre for Innovative Manufacturing in Large Area Electronics
Coordinator of the European Commission Marie Curie INFORM Network
Full Professor Georgia Institute of Technology, 2016
Chaire Internationale Associee University Bordeaux, 2017