Stor dag venter for årets prisvindere

Kig med når Otto Mønsteds Fond hædrer forskningstalenter med prisen ’Den Lyse Idé 2021’ og 500.000 kroner.

Du kan også kigge med, når formanden for Otto Mønsteds Fond, Bo Stærmose, går på scenen og afslører, hvem der i år vinder prisen ’Den Lyse Idé’ og 500.000 kroner. Prisoverrækkelsen sker på årsdagen i MADE ((Manufacturing Academy Denmark), der afvikles som online-event 19. maj.

Vil du virtuelt med til prisuddeling og høre indlæg fra topledere og fonde? Så tilmeld dig årsdagen her.

Prisen ’Den Lyse Idé’ uddeles hvert år for at hædre innovative studerende og forskere på landets universiteter og give dem et økonomisk rygstød til at komme videre med udviklingen af deres idéer.

Konkurrencen ’Den Lyse Idé 2021’ er målrettet forskningsidéer på forskellige stadier i deres udvikling. Der er en Early-stage kategori, hvor idéerne stadig er rå diamanter, men skal vise potentiale til at shine kommercielt, mens den anden kategori af Late-stage indstillinger omfatter modnede idéer, hvor der typisk også er en prototype eller en veldefineret service at vise frem. Vinderne af de to kategorier modtager hver 250.000 kroner.

Alle årets indstillinger er vurderet af en præmiejury bestående af:

Kigge Hvid, partner, JA studio
Ole Kring, partner, VF Venture (Vækstfonden)
Bjarne Kjær Ersbøll, professor DTU Compute og medlem af Otto Mønsteds Fonds bestyrelse
Jesper Højberg Christensen, adjungeret professor på CBS
Nis Alstrup, lægefaglig direktør, Aleris-Hamlet og medlem af Otto Mønsteds Fonds bestyrelse
Karina Bergstrøm Larsen, direktør, Q-Consulting
Christian Brix Tillegreen, Senior Business Developer, Bioinnovation Institute
Nigel Edmondson, adm. direktør, MADE
Bo Stærmose, bestyrelsesformand i Otto Mønsteds Fond