Skal du med til Danmarks største mødested for udvikling af digital teknologi?

Digital Tech Summit 2022 er udstillingsvindue for teknologier, forskningsmiljøer og virksomheder samt 400 oplæg, du kan lytte med på.

Otto Mønsted Fond er igen i år en af hovedsponsorerne på Digital Tech Summit. Det er et af Nordens vigtigste tech events, der er arrangeret af alle otte universiteter i Danmark og som finder sted den 25. og 26. oktober i Bella Center i København.

Eventet har med årets tema ”Building European Tech Resilience” særligt fokus på opbyggelse af europæisk tech-robusthed og præsenterer løsninger og oplæg om, hvordan teknologi kan hjælpe med at løse Europas store samfundsudfordringer indenfor klima, sundhedsvæsen, sygdomsforebyggelse, produktion, sikkerhed og meget andet.

Eventet er samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der driver den digitale udvikling i Danmark og Norden. Fotoet er fra sidste års event. Foto: Jeanette Hougaard

Kunstig intelligens, kvantecomputere og maskinlæring er teknologier, der er ved at forandre vores verden og blive den helt store gamechanger for danske virksomheder. At være førende inden for digitale teknologier bliver afgørende for såvel den enkelte virksomhed som Danmarks konkurrenceevne. Dette er baggrunden for, at alle Danmarks universiteter er gået sammen med en række partnere om at skabe dette samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der driver den digitale udvikling i Danmark og Norden.

300 indlægsholdere fordelt på 70 konferencesessioner er på programmet i år. Foto. Jeanette Hougaard

Netop den høje faglighed som universiteternes forskningsmiljøer er med til at sikre eventets indhold, og muligheden for at styrke konkurrenceevnen for både startups og veletablerede virksomheder i global sammenhæng, er de væsentligste begrundelser for, at Otto Mønsteds Fond i år også støtter Digital Tech Summit med en bevilling.

Arrangørerne forventer deltagelse fra 5.000 besøgende, 1.000 virksomheder, 300 startups samt over 300 indlægsholdere fordelt på 70 konferencesessioner. 90 udstillende virksomheder viser deres nyeste teknologiske løsninger frem og inviterer jobkandidater indenfor, og på messens start-up-område præsenteres helt nye forretningsideer.

Vi håber også at se dig på Otto Mønsteds Fonds stand, hvor vi kan fortælle mere om den årlige prisuddeling ”Den Lyse Ide” målrettet talenterne på landets universiteter samt mulighederne for at søge legater til udlandsophold og konferencer.

Dørene er åbne begge dage fra kl. 8.30 – 17.00.